iPhone 6S

By Rikke     10. sep. 2015   |  tilbage til Flipit plus

Apple September Event 2015

I går offentliggjorde Apple deres nyeste feature: 3D Touch. Selvom mange nok havde hørt rygter, måtte vi vente til lanceringen i går aftes med at se, hvad det nye design faktisk kommer til at betyde for iPhone 6S og iPhone 6S Plus.

Hvad kan vi forvente?

Designet er traditionen tro det samme som sidste års modeller, da det drejer sig om S-versionen af iPhone 6 og iPhone 6 Plus. Dog er den nye processor hurtigere, hvilket betyder, at bl.a. fingeraftrykslæsningen (Touch ID) og Wi-Fi er to gange hurtigere.

Glasset er også forbedret og er, ifølge Apple, “det stærkeste glas i verden”. Skærmene er højtopløselige - men de stadig ikke kommer i nærheden af Samsung Galaxsy. iPhone 6S Plus har Full HD-opløsning på 1080x1920 px, mens iPhone 6S har en opløsning på 750x1334 px. Medmindre du bruger din iPhone til at se HD-film på, bør du dog ikke kunne se forskel, da iPhone 6 allerede benyttede Retina Display.

Selvom du måske ikke kan se forskel, kan du dog godt mærke forskel, pga. Apples 3D Touch, som jeg vil se nærmere på nu.

Force Touch

Med en teknologi, der registrerer, hvor hårdt du trykker på skærmen, vil Apples Force Touch, eller 3D Touch, som de kalder det, bringe mange nye egenskaber til din mobil og gøre brugeroplevelsen mere personlig.

Når du chatter, læser mails eller kigger igennem billeder, kan du med et let tryk zoome, se et preview af en mail, eller gå direkte til din menu. Det gør din iPhone mere interaktiv i og med, du kan tilpasse de forskellige menuer til at indeholde de funktioner, du oftest benytter. I stedet for blot at holde fingeren på skærmen og vente, medfører et let tryk, at submenuen åbnes med det samme.

I denne Apple video kan du se hvad 3D Touch kommer til at betyde for dig, der køber en iPhone 6S:

Hvornår kan du få fingre i iPhone 6S?

Ligesom med iPhone 6, kommer 6S i størrelserne 16, 64 og 128 GB og du kan vælge mellem farverne Rose Gold, Silver, Gold og Space Gray. Desværre kan du ikke købe iPhone 6S eller iPhone 6S Plus i Danmark endnu.

Fredag d. 25. september åbnes salget i bl.a. USA, Storbritanien, Frankrig og Tyskland, men vi må spændt vente på at høre, hvornår den kommer til Danmark.

Heldigvis kan Telia hjælpe dig der. Hvis du sender en sms med teksten APPLE til 1919, opdaterer de dig på sms, når du kan bestille det nye gadget.

Vil du hellere benytte lejligheden til at få iPhone 5S endnu billigere, så kan du lige nu få en 5s med mobilforsikring for kun 99 kr om måneden hos Telenor.

Har du allerede pengene til at købe mobilen uden en afbetalingsaftale? Så kan du uden ekstra bøvl bestille den fra MyTrendyPhone efter udgivelsen og bruge vores Zenji rabatkode til at få et billigt tale- og dataabonnement.

Rikke

About an editor Rikke, Som universitetsstuderende må hver krone og øre række langt, og fordi jeg elsker at rejse, spise på gode restauranter og læse de nyeste bøger, har jeg lært at bruge mine penge klogt. Her på Flipit vil jeg dele mine spareråd og hjælpe al...

Læs mere om Rikke

Artikler

Har du en kommentar?

Stil os et spørgsmål om butikken her: